Kloge Koner

Kloge Koner Podcast

Gennem tusindvis af år har mennesker opsøgt kloge koner for råd, vejledning og svar. Kloge koner med evner og indsigt – fordi de har levet et liv, fuldt og helt, med selvindsigt og åbne øjne. I denne podcastserie opsøger vi nogle af disse kloge kvinder for at høre deres tanker om det der optager os – lige nu.

EPISODE 33 - Marie Brixtofte: ”Min far valgte alkohol over mig”
Hvordan er det at vokse op som barn af en forælder, der drikker? En forælder man ikke kan stole på, som ikke overholder aftaler og som gang på gang vælger alkoholen over dig? Mød psykolog og forfatter Marie Brixtofte, der sidste år udgav den selvbiografiske bog ”Kun når det regner” om sin egen opvækst med en alkoholiseret far, den kendte politiker Peter Brixtofte....

peter marie politik druk alkohol camilla koner alkoholisme kloge kjems brixtofte

EPISODE 32 - Karen Pallisgaard: Slave af dine tanker? No more
Meditation bliver udråbt til at være roden til alt godt: Mindre stress, mere kærlighed, mindre monkeymind og mere fokus, mindre lidelse og langt større livsglæde. Kloge Koner handler i dette afsnit om at gå fra at være slave af sine tanker og følelser til at være livskompetent og lykkelig – på trods af livets kaos. Ugens kloge kone er forfatter Karen Pallisgaard, netop nu er aktuel med bogen Hverdagsmeditation....

media meditation mindfulness camilla aller koner femina kloge kjems

EPISODE 31 - Signe Amtoft: Derfor får unge angst?
Hvorfor er dagens unge så hårdt ramt af angst? Og ikke kun unge fra dysfunktionelle familier, men helt almindelige piger og drenge fra gode familier. Naboens datter, måske din egen datter. Ugens kloge kone er tv-vært Signe Amtoft, der er aktuel med bogen Noter om angst, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med at være ung og angst....

podcast media angst camilla aller koner signe femina kloge kjems amtoft


EPISODE 30 - Andrea Elisabeth Rudolph: Led dit selv – hver dag
Hvordan møder du livets udfordringer uden frygt? Og hvordan finder du modet til at leve dine drømme ud, uanset hvad andre måtte forvente og mene? Mød tidligere tv-vært og kvinden bag skønhedsbrandet Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph, der i den grad evner at lede sig selv og leve livet modigt og autentisk....

fear andrea challenge rudolph camilla elisabeth koner frygt udfordring femina kloge kjems

EPISODE 29 – Er du jaloux på porno?
Kvinder er faktisk ikke snerpede eller jaloux over, at deres partner ser porno i stedet for at have sex med dem, selv om det måske umiddelbart virker sådan. Vi er derimod misundelige, fordi mænd har så meget lettere adgang til deres seksualitet og dyrker sig selv og deres pik meget mere, end vi kvinder tillader os selv. Det er tid til at fejre vores dejlige kusse, siger psykolog og parterapeut Sanne Neergaard i samtale med chefredaktør på Psykologi Christina Bølling....

EPISODE 28 - Kunsten at turde kærligheden
Sangerinden Katinka havde faktisk aldrig haft en kæreste, da hun mødte Daniel, og hun forstod ikke helt, hvad han ville, men han nægtede at give op. Katinka har haft svært ved at give slip og turde kærligheden. Hun er ikke alene. Men hvorfor er det med kærligheden så svært? Og hvordan siger man egentlig ja til den? Feminas journalist Tine Bendixen taler i denne episode af Kloge Koner med Katinka - som nu venter tvillinger....


EPISODE 27 - Sorg og cølibat
Du får ikke kærligheden, hvis du ikke vil sorgen. Men hvordan kommer vi igennem den, sorgen, når den rammer? Vender vi den indad eller udad? Spiser vi efterfølgende af livet i kæmpe bider, eller tænker vi os om en ekstra gang, inden vi atter elsker? I denne uges Kloge Koner handler det om sorg som en transformerende kraft. Chefredaktør Camilla Kjems taler med terapeut og forfatter Anna Prip, hvis fars død medførte, at hun efterfølgende levede en periode i cølibat....

EPISODE 26 - Kvinder der ændrer verden
Kan kvinder gøre det, som endnu ikke er lykkedes mænd på trods af tusindvis af år ved magten: nemlig, at gøre verden til et bedre sted? Og er det virkeligt muligt for en helt almindelig dansk kvinde at gøre en forskel – set med de globale briller på? Velkommen til podcasten Kloge Koner optaget live på årets Folkemøde på Bornholm. Ugens kloge kone er Katja Iversen, modtager af prisen som Årets Dansker 2018 og til daglig direktør i den internationale organisation Women Deliver. Katja færdes hjemmevant blandt ...

EPISODE 25 - Hvorfor taler vi så meget om vores kroppe?
Der er ingen tvivl om, at mange kvinder i dag – i alle aldre – er meget optaget af deres krop, vægt og udseende. De fleste med et negativt fokus, som tager tid og glæde fra os. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor er vi så optaget af vores ydre og af at passe ind i et snævert kropsideal? Det taler redaktionschef Dorthe Kandi om med ugens kloge kone, kropsaktivist Ida Ruud....


EPISODE 24 - Stoffer? Ikke mit barn!
”Elskede børn ryger også ud i lort”, siger Lise Mühlhausen i denne udgave af Kloge Koner. Lise Mühlhausen og Peter Myginds søn Julius havnede i et stofmisbrug, da han var teenager. For de fleste er eksperimenterne bare en farlig leg, men for nogen klapper fælden. Det gjorde den for Julius. I Kloge Koner fortæller Lise Feminas journalist Tine Bendixen, hvordan det er at være forældre til et barn, der havner i et misbrug, hvordan man overhovedet opdager det og hvad i alverden, man gør ved det. Og så tager Lis...

EPISODE 23 - Kvinder – er vi til at stole på?
Er kvinde kvinde værst? Eller kan vi i virkeligheden være hinanden bedst? Erhvervsrådgiver Loa Gottlieb ELSKER andre kvinder og mener, at moderne kvinder har glemt, hvor stærke vi er sammen. Det er tid til igen at sidde i rundkreds og så bagefter gå ud og tage de bestyrelsesposter, vi har fortjent. Feminas Christina Bølling har inviteret Loa ind i Kloge Koner til en snak om feminisme i 2019....

EPISODE 22 - Tror du på Gud, Darwin eller stjernerne?
Kan man tro på både Darwin og Gud? Er spiritualitet og videnskab modsætninger? Det taler redaktionschef Dorthe Kandi med præst Anna Mejlhede om. Hun er netop nu aktuel med bogen ”Livet er et mirakel”, som hun har skrevet sammen med astrofysiker Anja C. Andersen....


EPISODE 21 - Kunsten at overvinde angst
Siden hun var ganske ung, har skuespiller Molly Egelind lidt af angst. I dag mærker hun stadig uroen, men har fundet en måde at gøre plads til sin sårbarhed, så den er en gave fremfor en hæmsko. Feminas chefredaktør Camilla Kjems taler med Molly om kunsten at overvinde angst – eller i det mindste lære at leve med den....

angst molly sårbarhed egelind

EPISODE 20 - Hvordan løfter man sig op, når man mister alt?
Natur-fotograf Helle Løvevild Golman har aldrig haft tiltro til menneskeheden, hun kunne bedre lide dyr og natur. Da hendes kæreste blev stukket ned og næsten døde i Gabon i Afrika, skulle man tro, at det var det. Men så skete miraklet: Hun fik troen tilbage! Denne podcast af Feminas Christina Bølling handler om at tørre øjnene og tro på det gode....

wild livet helle håb løvevild golman

EPISODE 19 - Er du spirituel?
Det har taget Camilla Kjems 20 år at samle sig mod til at vedkende sig, at hun er spirituel, for der hersker mange fordomme omkring spiritualitet, religiøsitet eller mennesker, der bare tror på noget, der er større end dem selv. Men hvad vil det sige at have en mavefornemmelse, en intuition eller en sjette sans? Er spiritualitet et overnaturligt fænomen, eller er der i virkeligheden tale om noget helt almindeligt – som vi alle er i besiddelse af? Ugens kloge kone er clairvoyant, rådgiver og forfatter til bo...


EPISODE 18 - Ja, du kan tabe de kilo!
Suzy Wengel bag Sense har kæmpet sig ud af en spiseforstyrrelse og tabt 40 kg ved hjælp af sit eget spisesystem baseret på ét princip: Sund fornuft. Det har hun hjulpet over 100.000 kvinder med at gøre efter, og i USA går hendes bøger som varmt brød. Hør om The Scandi Diet i denne podcast....

EPISODE 17 - Særudgave! Kunsten at blive som Ole Henriksen
Hvordan kan man overvinde modgang og få succes? Hvordan kan man blive ved med at tro det bedste om mennesker, når man både har været udsat for mobning og mordforsøg? Chefredaktør Camilla Kjems møder Ole Henriksen - på jagt efter et lysere sind....

talk interview


EPISODE 15 - Hvad ville din vagina sige, hvis den kunne sige noget?
Måske ville den sige, at du skal høre bedre efter, hvad den egentlig har lyst til? Katrine Berling er sexolog med speciale i kvinders lyst – og ulyst. Hun oplever lige nu et rykind af kvinder, der vil skille sig af med deres vibrator. Hvorfor dog det? Denne podcast handler om at lære at elske sin yoni, vagina, skede, kusse og om single-sex, jadeæg, sipping og erotiske knapper. En god halv times sød sex for øregangene....

EPISODE 14 - Få mod til at leve dine drømme ud
Følg din drømme. Lev din passion. Just do it! Lettere sagt end gjort. For hvad er det egentlig, vi drømmer om – og hvorfor er det så svært at leve drømmene ud? Det taler feminas chefredaktør Camilla Kjems med coach og ekspert i hverdagsmod, Anja Vintov, om....

EPISODE 13 - Er mænds interesser finere end kvinders?
Man kan godt have en vinsamling, men hvad med en skosamling? Det er oftest mere acceptabelt at gå op i vin og dyre ure end i sko og boligindretning. Kan det hænge sammen med, at der er flere mænd, der går op i det første og flest kvinder, der går op i det sidste? Det spørger redaktionschef Dorthe Kandi kultursociolog Emilia van Hauen om....


EPISODE 12 - Mindre stress i hverdagen
Julie Rosendahl er efterhånden godt frustreret over livet i hamsterhjulet, hvor der altid er travlt, og tid og nærvær er en mangelvare. Hvordan får vi mere ro på – i det indre og det ydre? Det taler hun med forfatter og foredragsholder Karen Pallisgaard om....

ro karen julie nærvær rosendahl travlhed pallisggard psyke

EPISODE 11 - Hvor går grænsen for utroskab?
Må man sende kysse-emojis til en anden mand end ham, man er kæreste med? Må man se porno alene? Må man chatte med en ”fremmed” mand på de sociale medier? Grænserne for hvornår man er utro, er mere utydelige end nogensinde før. Feminas chefredaktør Camilla Kjems bevæger sig ud i den flirtende gråzone i selskab med parterapeut Katrine Axholm....

camilla katrine parforhold kvinder microcheating femina kjems mænd axholm kærester

EPISODE 10 - Er sex så vigtigt for et forhold?
Sex er dejligt - også at tale om. Men er sex blevet den primære målestok for et velfungerende forhold? Og hvad gør man, når man har kysset på den samme i mange år og ikke længere har dagligt gribes af lysten til at flå tøjet af hinanden? Det taler redaktionschef Dorthe Kandi om med sexolog Julie Jeune....

sex julie jeune kandi kærlighed parforhold dorthe


EPISODE 9 - Kæreste eller psykopat?
Du ville aldrig finde dig i, at en mand bad dig gå i bluser, der gik helt op i halsen, ikke ville lade dig gå ud med dine veninder eller gennemtrawlede dine mails og gamle messenger-beskeder for at se, om du var ’til at stole på’ eller bare ’spredte ben for alle og enhver’. Nej, vel? For det er kun svage kvinder, der lader sig undertrykke og kontrollere. Denne podcast – kloge kvinder - handler om tidens største tabu – nemlig at selv stærke kvinder løber ind i mænd, der overskrider deres grænser langt, langt...

christina kærlighed parforhold bølling

EPISODE 8 - Vis mig din misundelse – og jeg skal sige dig, hvem du er
”Argh, hun er bare så skide irriterende! Hvorfor får hun altid det hele? Så er hun vel heller ikke skønnere” … Kender du følelsen – af rigtig grim misundelse? Det gør feminas journalist Julie Rosendahl, og derfor har hun inviteret Pernille Melsted i studiet. Melsted er ekspert i menneskelige skyggesider – og endnu bedre: hvilke gode ting vi kan få ud af selv de grimmeste følelser....

EPISODE 7 - Du forelsker dig aldrig i den forkerte
Hvorfor forelsker vi os i dem, vi gør? Og hvorfor er det, der var tiltrækkende i den vilde forelskelse, ofte det, der senere bliver et problem i det etablerede parforhold? Feminas chefredaktør Camilla Kjems undersøger, hvilke kærlighedsmønstre hun selv gentager med de mænd, hun har valgt, og taler med psykolog Jytte Vikkelsøe, der har skrevet bogen ’Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’....


EPISODE 6 - Skilsmisse uden konflikter - er det muligt?
Skilsmisse er, når der er børn involveret, et af livets største udfordringer. For hvordan finder man ind til en kærlig måde at være skilt på? Og kan man ligefrem nå frem til en ny form for kærlighed og sammenhold – eks og eks imellem? Det taler feminas chefredaktør Camilla Kjems, der selv er fraskilt, med familieterapeut Anna Prip om....

EPISODE 5 - At leve med en fraværende far
Det skete ofte før i tiden, og det sker stadig, at fædre mister kontakten med deres børn efter en skilsmisse. Hvad betyder det for ens kærlighedsliv som voksen kvinde, at man har haft en far, man aldrig har haft? Journalist Tine Bendixen taler med personlig erfaring, når hun taler med parterapeut Katrine Axholm om kunsten at finde ud af kærligheden, hvis man har manglet sin far i barndommen....

EPISODE 4 - Hvorfor hader vi vores kroppe?
Det er mere reglen end undtagelsen at være negativt optaget af, hvordan vi ser ud. Og det gælder langt de fleste kvinder uanset vægt, bmi og kondital. Hvordan kan vi lære at elske vores krop og os selv. Det taler redaktionschef Dorthe Kandi om med Katrine Gisiger, ernæringsekspert og kropsaktivist....

kandi kvinde krop sundhed kroppen psykologi katrine femina vægt dorthe gisiger ernæring


EPISODE 3 - Derfor får stærke kvinder stress
Tre kvinder, der vidste alt om stress - og alligevel fik det - måtte helt ned og bide i græsset. Sundhedsredaktør Christina Bølling, madekspert og restauratør Mette Helbæk og fysioterapeut og stressekspert Pernille Thomsen fortæller, hvordan de rejste sig igen. De punkterer myten om, at det er perfektionister, der får stress - for det er tværtimod ildsjæle, der brænder, og som brænder ud....

stress christina mette psykologi femina helbæk pernille thomsen ildjæle bølling

EPISODE 2 - Brug din sårbarhed som din styrke
Vi tror altid, at alle andre er så perfekte – og derfor gemmer vi alle de ”svage” og sårbare sider væk. Men findes der en måde, hvor man kan bruge sin sårbarhed som en styrke? Det mener feminas chefredaktør, Camilla Kjems, der gennem hele sit liv har været åben omkring sin sårbarhed, heriblandt at hun lider af depressioner....

camilla kvinde samtale koner sårbarhed depresssion femina kloge kjems lindi winkel sårbar

EPISODE 1 - Afhængig af kærlighed
Vi elsker forelskelsen og hylder jagten på den eneste ene. Åh, at elske en anden helt uforbeholdent og ville gøre alt for dem, altid vælge hinanden først og på trods af alt. Men hvad sker der, når jagten på den eneste ene tager over, så vi glemmer alt andet – og især os selv? Den følelse taler femina-journalist Julie Rosendahl med psykoterapeut Mette Glargaard om....

julie laa mette følelser samtale kærlighed koner forhold afhængighed femina kloge kærlighedsafhængighed glargaard rosendahl