Kongerækken hos Politiken Historie

Kongerækken hos Politiken Historie Podcast

Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie. Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Se mere på politikenhistorie.dk

Samarbejde og modstand #5: Jublen under befrielsen skyggede for overgrebene
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag.Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe deres sidste slag i Danmark. Det var også usikkert, om befrielsen ville blive gennemført af russerne eller de vestallierede.Forløsningen og glæden var derfor stor, da...

Samarbejde og modstand #4: Hadet slippes løs
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage.Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidstengruppen førte i sommeren 1944 til en stor folkestrejke i København, hvis tumulter og oprørslignende karakter kostede mere end 100 mennesker livet i juni og juli 19...

Samarbejde og modstand #3: Folkestrejkerne i august 1943 blev samarbejdspolitikkens endeligt
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England, der sammen med modstandsfolk i løbet af sommeren fik sabotagen til at gribe om sig. Det afstedkom tyske repressa...


Samarbejde og modstand #2: Den første modstand
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyttige oplysninger til briterne, og i sommeren 1942 fik de første store sabotageaktioner samarbejdspolitikken til at vakle.Regeringen var så småt ved at miste kontr...

Samarbejde og modstand #1: Samarbejdspolitikken
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav?Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.RETTELSE: I udsendelsen kommer vi til at sige, at Det Konservative Folkeparti var med i det berømte Kanslergadeforlag fra 1933. Det er ikke sandt....

Historisk vandretur #1: Dybbøl Banke
Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter....


Historisk vandretur #3: Marie Grubbes Falster
Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter....

Historisk vandretur #4: Fra Vestervig til Agger Tange
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter....


Historisk vandretur #5: Kidnapning på Lyø
Et forhandlingsmøde kombineret med en jagttur gik helt galt, da Valdemar Sejr tog til Lyø i 1223. Konsekvenserne af Lyøturen kom til at ramme Danmark, men havde tråde ud til resten af Europa.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter....

Historisk vandretur #6: Borgene ved Hald Sø
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor?Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den hed Bækkelund Kro. Vi beklager fejlen....

Sagnkongerne #1: Kong Skjold drev i land og frelste danerne
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge. Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne.Ikke en særlig sandsynlig historie, vel? Alligevel er Kong Skjold en væsentlig urfortælling, som har været med til at understøtte kongemagten i Jell...


Sagnkongerne #2: Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget
Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere konge Rolf Krake, hvilket Saxo Grammaticus fandt anledning til at moralisere heftigt over i sin danmarkskrønike fra omkring år 1200. Fortællingen om Helge og Roar ind...

Sagnkongerne #3: Rolf Krake var populær, men skæbnen indhentede ham til sidst
Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre.Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen.Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøgg, der tidligere havde fået ikke bare én, men hele to guldringe af Rolf Krake. Det betaler sig at være en gavmild hersker.Serien produceres i samarbejde med Lejre M...

Sagnkongerne #4: Frode Fredegod væltede sig i guld, men til sidst blev det for meget
Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op.Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt.Historien om Frode Fredegod har kunne anvendes både som ledestjerne og manende advarsel, når vikingernes herskere ledte efter inspiration til deres kongegerning. Han er ...


Sagnkongerne #5: Mægtige Harald Hildetand blev svigtet af Odin og faldt på Bråvallasletten
Harald Hildetand blev ifølge sagnene den sidste af de store Skjoldunger. Fortælling om hans liv som hersker i Lejre er da også fyldt med farverige vikingeskrøner og store bedrifter på slagmarken. Og så skulle være noget af en karl for at kunne begå sig ved Harald Hildetands hof, hvor man tilsyneladende trænede kampkunst dagen lang.Men den mægtige konge blev til sidst svigtet af Odin, som han ellers havde indgået en pagt med. Odin såede splid mellem svenskerne og danskerne, og Harald Hildetand faldt under de...

Genforeningen #1: Sønderjylland har været grænseegn siden tidernes morgen
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge.Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæ...

Genforeningen #6: Mindretallene trives, men det nationale spørgsmål kan stadig bringe sønderjyske sind i kog
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret.I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser e...


Genforeningen #2: Den gottorpske hertug blev den danske konges værste mareridt
Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem.Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krig med Rusland på grund af ’det gottorpske spørgsmål’.Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands histo...

Genforeningen #3: Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger.Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havned...

Genforeningen #3: Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger.Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havned...


Genforeningen #4: Den danske befolkning syd for Kongeåen blev undertrykt i det tyske kejserrige
Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag.Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin identitet. Efter udbruddet af første verdenskrig i 1914 måtte tusindvis dansksindede sønderjyder kæmpe på tysk side...

Genforeningen #5: Kongen triumferede til hest, men genforeningen var fyldt med bitre konflikter
I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig.Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en lille blomsterpige ride med et stykke af vejen. Men Flensborg kom ikke med, og da statsministeren ville respektere resultatet, fyrede kongen regeringen og kastede...

Genforeningen #6: Mindretallene trives, men det nationale spørgsmål kan stadig bringe sønderjyske sind i kog
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret.I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser e...


Arktiske Eventyr #1: Nordboere og inuitters kolde kulturmøde er indhyllet i mystik
For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk.I løbet af middelalderen kom inuitterne vandrende fra nord og et gådefyldt kulturmøde fandt sted. For udraderede inuitterne nordboerne med vold, eller spillede andre faktorer ind i nordsamfundets kollaps i 1400-tallet?I hvert fald forsvandt vikingernes efterkommere fra Grønland efter...

Arktiske Eventyr #2: Missionæren Hans Egede var til grin blandt inuitterne
Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhed i området omkring nutidens Nuuk.Men Egede fik efterhånden lært sproget og fik med møge og drøje omvendt et antal grønlændere, og kristendommen bed sig fast. Med tiden blev det en opgave for grønlænderne selv at udbringe det hellige budskab, og indsatsen fra mi...


Arktiske Eventyr #3: For 100 år siden havde polarforskerne rockstjernestatus
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands ...

Arktiske Eventyr #4: Vil det moderne Grønland ende med at forlade Rigsfællesskabet?
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands ...


Guldalderen #1: 1700-tallets handel gødede jorden for 1800-tallets kunstnere
Mens Europas stormagter bekrigede hinanden i sidste halvdel af 1700-tallet tallet, holdt Danmark sig ude af større konflikter og slog dørene op for Det Kongelige Kunstakademi. Stigende velstand betød flere kunstsamlere og grundstenen for det næste århundredes kunstneriske guldalder blev lagt.Ude i verden skete store forandringer. Amerikanerne løsrev sig fra det britiske overherredømme, og den franske revolution i 1789 fik jorden til at ryste under de enevældige monarkier. Snart blev hele kontinentet opslugt...

Guldalderen #2: Danmark-Norge blev mast flad under Napoleonskrigene
Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og Danmark fik en vaskeægte romantisk helt i skikkelse af den flotte unge søofficer Peter Willemoes, der havde kæmpe...


Guldalderen #3: Var guldalderen nu også så gylden?
Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag. Sådan var det dog ikke for alle.For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber, levede store dele af befolkningen i total armod, og fængselsoprøret i 1817 og de antisemitiske optøjer under Jødefejden i 1819 vidner om, at ikke alt var fryd og gammen i kongens København. På landet hærgede siden Handskemagerbanden og andre kriminelle, der ha...


Guldalderen #4: Stænderforsamlingerne var demokratiske laboratorier for eliten
En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele af befolkningen.Træer voksede dog ikke ind i folkestyrets himmel: Kun ca. 3 procent af befolkningen kunne tage del i forsamlingernes diskussioner, og deres beslutninger var kun rådgivende for den enevældige konge. I Slesvig og Holsten blev forsamlingerne en base ...

Guldalderen #5: Grundtvig og det danske folk
I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab.At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og ånd på højskolerne, mente Grundtvig. Med folkeligheden fulgte nationalismen, men hvad betød de for de mange i de sydlige dele af Helstaten, der mere identificered...


Guldalderen #6: Med demokrati fulgte borgerkrig
De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet.Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme, som forstærkede modsætningerne mellem tyske og danske i Helstaten. Selvom Danmark vandt krigen, stod det klart, at Helstaten i længden var en uholdbar konstruktio...


Guldalderen #7: Katastrofen i 1864 skabte nutidens Danmark
De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat.Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke mindst blev det startskuddet til en ydmyg forsigtighed, der siden prægede den danske udenrigspolitik og måske endda indprentede sig i det danske sind: Småstatsmentali...

Guldalderen #8: Franske anmeldere myrdede dansk malerkunst
Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag.Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Allerede i 1872 havde Georg Brandes i sine udstukket et en ny retning for dansk litteratur, mens samfundet blev moderniseret i kølvandet på nederlaget i 1864.Endnu var...


Antikkens Rom #1: Brodermord og voldtægt - Skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken
Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils version var helten Æneas, der blev romernes stamfader efter sin lange flugt fra Troja.Ingen af historierne virker videnskabeligt troværdige, men de gav næring til romernes selvforståelse, og gjorde vold og overgreb til en del af byens DNA....

Antikkens Rom #2: Ærkefjenden med krigselefanterne – Rom og Karthago førte bitter krig om magten i Middelhavet
Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en skræk i livet med sine krigselefanter. Romerne måtte ty til alternative metoder i kampen mod den stærke modstander, men til sidst stod de tilbage som sejrherrer og kunne jævne Khartago med jorden. Rom kunne nu træde i karakter som stormagt og Middelhavets ubestridte...

Antikkens Rom #3: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom
Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro.I Nordafrika gjorde kong Jugurtha livet surt for de udsendte soldater, indtil hærføreren Marius med sin reformerede hær i samarbejde med Sulla fik ram på ham. Men oprøret var ikke det eneste, og Roms ledere måtte lægge sig i selen for at overvinde krisen.I den tilsp...


Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom
Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius Cæsar og blev enormt magtfulde. Samarbejdet holdt dog ikke evigt, og da Cæsar havde erobret Gallien, sendte han efterfølgende sin hær mod Rom og tog magten i byen. Som romersk diktator dannede han par med Egyptens dronning Kleopatra, men træerne voksede ikke ind i him...

Antikkens Rom #5: Republikkens dødskamp - kaos fulgte i kølvandet på Cæsars død
Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk. Hærføreren Marcus Antonius gik sammen med opkomlingen Octavian i kødet på de sammensvorne bag mordet på Cæsar, og sammen med Lepidus tog de magten i Rom. Til sidst stod Octavian dog alene tilbage som hersker, og så var det slut med den romerske republik. Rom blev...

Antikkens Rom #6: Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd
Octavian tog navneforandring til Augustus (den ophøjede) og blev Roms første kejser.Som ubestridt leder af Middelhavets største magt førte han en konservativ værdipolitik, hvor det handlede om at reducere romernes dekadente skørlevned til fordel for dyder som disciplin og ordentlighed. Kejseren selv afholdt sig dog ikke fra udenomsægteskabelige aktiviteter.Augustus markerer begyndelsen på imperiets storhedstid, men romernes store nederlag i Teutoburgerskoven i år 9 e.Kr. trak en grænse gennem Europa, som på...


Antikkens Rom #7: Helte og sex – Roms digtere løb en stor risiko, når de skrev deres værker
Digterne, som skrev omkring begyndelsen på vor tidsregning, markerer på mange måder et højdepunkt i romersk kultur.Catul skrev vise digte om kærlighedens natur, men også frække sager, som ifølge nogen kan ses som senrepublikkens mangel på moral. Hans digterkollega Ovid er stadig berømt for sine fabler og myter, men et muligt forhold til kejserens datter fik sendt ham i eksil i ’en ussel ravnekrog’ ved Sortehavet.Så var det straks en anden sag med Vergil, der på bestilling fra kejser Augustus skrev det store...

Antikkens Rom #8: Skøre kejsere spredte skræk og rædsel i Rom
Der var svære vilkår for kejserne i tiden efter Augustus, men flere efterfølgere fra det Julius-Claudiske dynasti gjorde med deres opførsel heller ikke tingene lettere for sig selv. Den upopulære Tiberius endte med at isolere sig på middelhavsøen Capri, hvilke gav næring til ondsindede rygter om hans mærkelige tilbøjeligheder.Det var dog ingenting sammenlignet med Caligula, som opførte sig decideret utilregneligt. Ifølge en beretning ville han udnævne sin hest til konsul, og han skal have afbrudt et bryllup...

Antikkens Rom #9: Farligt job - på blot et år måtte kejser efter kejser lade livet
Det gik stærkt i det såkaldte ‘Firkejserår’. Efter Neros død tog den aldrene Galba magten, men han blev straks upopulær, og et oprør anført af Vitellius brød ud. Inden opstanden nåede til Rom, blev Galba dog myrdet af endnu en rival, Otho, der herefter blev kejser.Han forsøgte at mægle med Vitellius, men den fremstrakte hånd blev afvist, og Otho gjorde efter et nederlag på slagmarken nederlag. Da Vittelius satte sig på magten i Rom blev han udfordret af Vespasian, og efter et sammenstød mellem deres hære i ...


Antikkens Rom #10: Efter uro og upopulære kejsere kom adoptivkejserne på banen
I år 96 e.Kr. kom Nerva på kejsertronen og indførte adoption som nyt arvefølgesystem. Adoptionen af soldaten Trajan, der blev kejser i 98 e.Kr., indvarslede Roms sidste ekspansionsfase, hvor blandt andet Rumænien blev erobret. Den hedenske Trajan var så respekteret, at den kristne Dante mange år senere i sin Guddommelige komedie endda gav ham plads i paradis. Han blev i 117 e.Kr. efterfulgt af den langskæggede Hadrian, der gjorde Grækenland moderne igen. Elskeren Antinoos’ død gjorde dog Hadrian helt ulykke...

Antikkens Rom #11: Romerfredens kejsere dyrkede ostegilder og gladiatorkamp
Roms imperium strålede under den elskede Antoninus Pius. Men da han døde efter et umådeholdent ostegilde, måtte afløserne, makkerparrret Marcus Aurelius og Lucius Verus, kæmpe med dræbende pestepidemier og voldsomme angreb fra både perserne i øst og germanerne i nord.Til sidst tog den 18-årige umulius Commodus over. Han klædte sig ud som Herkules og deltog i gladiatorkampe mod ubevæbnede modstandere, inden hans politiske modstandere skaffede ham af vejen ved et komplot.Roms prægtigste storhedstid var ovre....

Antikkens Rom #12: Intrigant kejser myrdede sin bror og gav alle romere borgerskab
Efter en urolig periode med flere døgnfluekejsere bragte Septimius Severus stabiliteten tilbage i Romerriget. Men da han døde under et felttog i Brittanien, kom sønnerne Caracalla og Geta til magten sammen. Det gik ikke godt. Caracalla myrdede sin bror og blev enekejser, men også han endte med at blive dræbt. Inden da havde han dog nået at skænke alle i Romerriget borgerskab. Siden faldt tingene til ro under Alexander Severus, men det rykkede ikke ved, at Rom var på vej ind i en ny krise efter den romerske ...


Antikkens Rom #13: Alt gik galt for Rom i 200-tallet
Den ene kejser efter den anden blev myrdet under Roms store krise i 200-tallet. Af ikke mindre end 27 regulære kejsere blev hele 17 myrdet, mens omkring 50 generaler udråbte sig selv til kejser. Det var naturligvis ikke sundt for stabiliteten. Handlen gik tilbage, selveste Rom blev truet af invasion fra nord i 268 e.Kr. og dronningen Zenobia dannede sit eget rige i 266 e.Kr. i Syrien og Egypten. Krisen varede ca. 50 år før tingene blev rigtig normale igen....

Antikkens Rom #14: Diokletian skabte stabilitet i det enorme rige, men de kristne lagde ham for had
Imperiet overlevede krisen, og kejser Diokletian blev den stærke mand i midten. Han reorganiserede militæret og delte magten, så to overkejsere med assisterende underkejsere skulle tage sig af hver sin del af riget. Samarbejdet fungerede godt, selvom der stadig var problemer med oprørske provinser og ydre fjender.Til sidst kunne den aldrende Diokletian overlade magten til andre og gå på pension, hvor han yndede at dyrke kål. Roen var genoprettet i Romerriget. Alligevel er Diokletian en forhadt figur i efter...

Antikkens Rom #15: Senantikkens største hersker gjorde kristendommen til statsreligion
Konstantin den Store er senantikkens helt store skikkelse og er i eftertiden blevet hyldet for at gøre kristendommen til ny statsreligion i Rom. Med til historien hører dog også, at han førte borgerkrig for at få magten og henrettede sin egen søn. Og mens de kristne indtog en central plads i den romerske verden, dyrkede Konstantin stadig det gamle hedenskab. Men den store kejser var ustoppelig, og Rom nåede i hans regeringstid en ny storhedstid med sejre på slagmarken og indre ro. Samtidig grundlagde han et...


Antikkens Rom #16: Efter Theodosius brækkede Romerriget over i to
Konstantin den Stores tre sønner Konstantin 2., Constantius 2. og Constans røg hurtigt i totterne på hinanden, og selvom Constantius endte som enekejser, begyndte imperiets vestlige og østlige del at række i hver sin retning. Den udvikling fortsatte under senere herskere, og da kejser Theodosius i 395 døde, blev sønnerne Honorius og Acadius ledere af henholdsvis Vest- og Østrom. Romerriget var nu delt i to – og i 410 blev det ellers uindtagelige Rom plyndret af barbarer....

Antikkens Rom #17: Hunner og vandaler hærgede Rom i kejsertidens sidste dage
Man plejer at sige, at Romerriget faldt i 476 e.Kr. Det er sandt, at riget var plaget af angreb fra både hunner og vandaler, men gik det nu så galt, som senere tiders historikere har udlagt det? For den almindelige romer gik livet videre med de kendte gamle institutioner. Forskellen var bare, at der ikke længere sad en kejser Augustus eller Konstantin på den romerske trone....

Antikkens Rom #18: Rom levede videre bag Konstantinopels høje mure
Den byzantinske kejserinstitution overlevede den vestromerske med næsten 1000 år. Konstantinopel var en nærmest uindtagelig fæstning, der blev flittigt vedligeholdt af lokalbefolkningen og derfor formåede man gang på gang at holde fjenden på afstand, mens man opførte storslåede bygningsværker som kristenhedens største kirke, Hagia Sofia. Med tiden svandt imperiet dog ind, og da nogen glemte at lukke bagdøren blev byen indtaget af osmannerne i 1453. Kejseren i Byzans forsvandt, men den russiske tsar så i eft...


Antikkens Rom #19: Karl den Store bar faklen videre fra det gamle Rom
Kejserriget levede videre i forskellige versioner efter den sidste vestromerske kejsers fald i 476 e.Kr. I 800 lod den frankiske konge Karl den Store sig krone til romersk kejser. Ganske vist holdt han til i Achen og ikke Rom, men i sin egen selvforståelse førte han traditionen fra Rom videre.Karl måtte dog dele sin myndighed med paven i Rom, og så var banen kridtet op til middelalderens store europæiske konflikt: Kampen mellem den verdslige og gejstlige magt....

Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden
Hvordan kommer arven efter Rom til udtryk i nutiden? Ikke så få steder. Det antikke Rom har haft stor betydning for vor egen tids politik, arkitektur, massekultur og ikke mindst vores opfattelse af lov og ret. Samtidig er det måske også Rom, vi kan takke for en god del af vores egen selvforståelse. Rom er på godt og ondt Europas arnested og på samme tid modbillede og ideal for nordiske grødbønder som os selv....

Markante kvinder #1: Thyra Danebod
Helt ærligt, vi har ikke ret mange sikre oplysninger om dronning Thyra (d. ca. 950). Men i Jelling er hendes navn mejslet i sten, og skal man tro middelalderens kristne kilder, var hun en snu type med en noget højere IQ end sin mand, vikingekongen Gorm den Gamle. Mest berømt er Thyra dog som nationalsymbol. Under den nationale vækkelse i 1800-tallet blev hun et billede på det allermest danske, og et væld af foreninger og aviser blev opkaldt efter hende.Lyt til Kongerækkens første afsnit om historiens markan...


Markante kvinder #2: Margrete Sambiria
At dronning Margrete Sambiria ikke tælles med i den officielle række af danske regenter må betegnes som et af historiens uretfærdige luner. Da hendes mand Christoffer I døde i 1259, regerede hun på vegne af sin 10-årige søn Erik Klipping og fik til opgave at kæmpe kongemagtens sag i en kaotisk politisk situation. Hun stod over for vrede ærkebiskopper og genstridige adelige, og hun vandt sig det malende tilnavn ”Sprænghest” - efter sigende fordi hun fik for vane at ride heste ihjel, når hun rejste rundt med ...

Markante kvinder #3: Birgitta af Vadstena
Den unge Birgitta blev født i 1303 og drømte om et liv som jomfru uden besværlige ægtemænd og huslige pligter, men blev tvangsgift med en svensk adelsmand. Alligevel levede hun et liv med pilgrimsrejser og åbenbaringer, og da hun blev enke, grundlagde hun klosterordenen ’Den allerhelligste Frelsers Orden’, også kendt som Birgittinerordenen. Her skaffede Birgitta adelskvinder adgang til ordentlig uddannelse og blev en frygtet samfundsrevser, der både kritiserede børneægteskaber og den danske kong Valdemar At...

Markante kvinder #4: Mor Sigbrit
Få kvinder i Danmarkshistorien har været så hadet som den hollandske borgerkone Mor Sigbrit. Det var i første omgang Sigbrits smukke datter Dyveke, der var i centrum, men den energiske kong Christian 2. fattede snart interesse for svigermor Sigbrits økonomiske talenter og lod hende styre rigets finanser. Den danske adel afskyede dog Sigbrit, og da Christian blev afsat i 1523, flygtede hun ud af landet.Lyt til Kongerækken og Politikens fjerde afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan stærke kvind...


Markante kvinder #5: Christina af Sverige
Det var med Christina på tronen, at Sverige endelig blev den dominerende magt i Norden på bekostning af Danmark i 1645. Dronningen af det hyperprotestantiske Sverige skabte skandale, da hun til alles overraskelse konverterede til katolicismen, forlod Sverige og herefter levede et liv som biseksuel jetsetter i pavens Rom. Der er ingen tvivl om, at dronning Christina er en af nordisk histories mest sammensatte kvindeskikkelser.Lyt til Kongerækken og Politikens femte afsnit om historiens markante kvinder, og h...

Markante kvinder #6: Marie Grubbe
Højt at flyve, dybt at falde. Det er noget af en omvendt eventyrhistorie, der klæber sig til Marie Grubbe. Hun blev gift med en kongesøn i 1660, men endte sit liv i dyb fattigdom med en fordrukken og voldelig ægtemand. Det lyder som en jammerdal, men måske er historien om Marie Grubbe i virkeligheden fortælling om en kvinde, der turde at tage skæbnen i egne hænder.Lyt til Kongerækken og Politikens sjette afsnit om historiens markante kvinder, og hør om den befippede forfatter Ludvig Holbergs møde med den st...

Markante kvinder #7: Johanne Luise Heiberg
Danmarkshistoriens måske største skuespillerinde Johanne Luise Heiberg havde sit at slås med. Hun blev symbolet på en idealkvinde og fik (al for meget) opmærksomhed fra det modsatte køn. Ægteskabet med en meget ældre mand i 1831 hjalp ikke spor, da mænd fortsat begik selvmord på stribe for hendes gunst.Lyt til Kongerækken og Politikens syvende afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan Johanne Luise Heiberg også efter sin egen død rystede kulturdanmark med sine erindringer ’Et Liv Gjenoplevet i E...


Markante kvinder #8: Natalie Zahle
Præstedatteren Natalie Zahle voksede op i et samfund, hvor uddannelsesmulighederne for kvinder mildest talt var ret begrænsede. Det blev hendes livsopgave at ændre på denne situation, og med sin energi og pragmatiske tilgang blev hun snart pioner for en bevægelse, der sikrede kvinder uddannelse og en bedre stilling i samfundet. Zahles skole, som slog dørene op i 1851, står stadig som et stærkt symbol på denne udvikling.Lyt til Kongerækken og Politikens ottende afsnit om historiens markante kvinder, og hør h...

Markante kvinder #9: Mathilde Bajer og Marie Christensen
Borgerkonen Bajer og tjenestepigen Christensen var på mange måder hinandens modsætninger, men deres kamp for bedre vilkår for kvinder komplimenterede hinanden. Matilde Bajer kæmpede for kvinders stemmeret, mens Marie Christensen forbedrede tjenestepigernes slavelignende vilkår. Det hele kulminerede med grundlovsændringen i 1915, der sikrede både kvinder og tjenestefolk politisk indflydelse i Danmark.Lyt til Kongerækken og Politikens niende afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan selv feministe...

Markante kvinder #10: Nina Bang
Verdenshistoriens første demokratisk valgte kvindelige minister var glødende socialdemokrat, republikaner og universitetsuddannet historiker. Nina Bang blev omtalt som ’det eneste mandfolk’ i Staunings første socialdemokratiske regering, men led under det konservative embedsværks mistro til hende i hendes ministertid i 1920’erne.Lyt til Kongerækken og Politikens 10. og sidste afsnit om historiens markante kvinder, og hør hvordan Nina Bang lagde sig ud med Det Kongelige Teater, da hun forbød afspilningen af ...


Danmarks krige #1: Fra vikingetogt til korstog
Første afsnit strækker sig over en lang periode fra vikingetiden over den urolige periode i Danmarks tidlige middelalder, indtil stabilitet giver mulighed for store korstoge i Østersøområdet. Mød krigsteoretikerne Clausewitz og Sun Tzu og oplev Slaget ved Svold, Grathe Hede, Arkonas Fald samt Slaget ved Lyndanisse.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Danmarks krige #2: Fra unions- til borgerkrig
I 1300-tallet gik danskerne løs på sine naboer og fik smedet de tre nordiske riger sammen i Kalmarunionen. Det skulle dog vise sig at være en vakkelvorn størrelse, og efter gentagne oprør i Sverige og et katastrofalt felttog i Ditmarsken var unionen stendød. Herefter nedsmeltede Danmark i den altødelæggende borgerkrig Grevens Fejde, som banede vej for Reformationen og et kongeligt voldsmonopol.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Danmarks krige #3: Den nordiske syvårskrig og Kalmarkrigen
Hvem skal bestemme i Østersøen? Sverige følte sig lukket inde af Danmark, der fungerede som en slags prop mellem Østersøen og de øvrige have. Samtidig nærede danskerne et ønske om at genoprette Kalmarunionen. Det resulterede i Den Nordiske Syvårskrig 1563-70, hvor svenskerne søsatte monsterskibet Jydehaderen samt Kalmarkrigen, som varede fra 1611-13.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Danmarks krige #4: Kejserkrigen og Torstenssonfejden
Sverige fik overtaget i den nordiske magtkamp, da Danmark brændte nallerne på den store europæiske 30-års-krig. Selvom danskerne næsten fik kæmpet sig tilbage efter svenskernes lynangreb i 1643, endte Torstenssonfejden med et ydmygende nederlag for det ellers så selvbevidste danske monarki.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Danmarks krige #5: Første og Anden Karl Gustav-krig
Danmark erklærede krig, da de svenske styrker viste svaghedstegn i Polen. Det blev fatalt, og svenskehærens dristige felttog over det tilfrosne hav i begyndelsen af 1658 tvang de panikslagne danskere til at underskrive en dyr fred i Roskilde.Kort efter kom fjenden tilbage, men denne gang tog danskerne kampen op og tværede svenskerne ud under stormen på København og igen i Slaget ved Nyborg. Skånelandene var dog tabt for den danske konge.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhis...

Danmarks krige #6: Skånske Krig og Store Nordiske Krig
Danmark ofrede umanerlige mængder blod på at få Skånelandene tilbage, og Slaget ved Lund blev det blodigste i Nordens historie. Selvom man smadrede den svenske flåde og trods flere nederlag på slagmarken holdt fast i Skåne, havde danskerne glemt at sikre international opbakning til generhvervelsen af det tabte land.Den Store Nordiske Krig blev et stort morads med mange indblandede, og danskerne fiskede i rørte vande for at udvide kronens territorium. Det lykkedes til dels, men det blev en lang og opslidende...


Danmarks krige #7: Koloni- og Tyttebærkrig
’Sicherheit und Wohlstand!’ Efter svenskekrigene oplevede Danmark en uhørt lang periode med fred, som nu alligevel ikke var så fredelig endda. Samfundet var blandt Europas mest militariserede, og det var vigtigt at spille med musklerne for at undgå krig.Det var dog lige ved at gå galt, da danskerne i 1762 var ved at ende i krig med russerne, og i kolonierne greb danskerne flere gange til våben. Samtidig må Tyttebærkrigen mod Sverige tage prisen som den mest absurde militærkonflikt i hele danmarkshistorien.R...

Danmarks krige #8: Englandskrigene
Europa gik amok i kølvandet på den franske revolution, og Danmark-Norge blev knust i et barsk europæisk skakspil, hvor englænderne lukkede farvandene af og bombarderede et sagesløst København.Alligevel blev begivenhederne en mulighed for at rejse en spirende nationalfølelse i befolkningen, som højlydt fejrede taktiske sejre og døde helte.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Danmarks krige #9: De slesvigske krige
Man plejer at sige, at enevældens afskaffelse skete fredeligt, men da Frederik 7. gav afkald på den absolutte magt, fik det striden om hertugdømmet Slesvig til at udvikle sig til regulær krig.Danmark fik diplomatisk opbakning fra stormagterne i 1. Slesvigske krig, men da det uløste spørgsmål igen udviklede sig til krig i 1864, stod landet aldeles alene mod en gigantisk tysk-østrigsk hær med preussisk superartilleri.Serien om Danmarks krige er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Fred...


Danmarks krige #10: Nedrustning og besættelse
Danmark levede efter 1864 et stille liv i skyggen af Tyskland, og det lykkedes at holde landet ude af 1. Verdenskrig. Så heldige var de dansksindede syd for grænsen ikke, og tusinder døde på de europæiske slagmarker. I mellemkrigstiden nedrustede staten, mens unge idealister drog til Spanien og Finland for at bekæmpe fascisme og kommunisme. Da nazisterne så besatte Danmark i 1940, opgav man på forhånd kampen og indledte den omdiskuterede samarbejdspolitik.Bonusinfo: Cremen af dansk militærinnovation: Feltsp...

Danmarks krige #11: Kold krig, Irak og Balkan
I begyndelsen af den kolde krig meldte Danmark sig modstræbende ind i Nato og bidrog til FN-indsatser over hele kloden i håb om, at Europa ikke på ny ville blive krigsskueplads. Frygten for en krig mod Østblokken dominerede i offentligheden, og spørgsmålet om atomvåben blev en varm kartoffel for de danske politikere.Efter den kolde krig blev Balkan et vendepunkt. Pludselig stillede de danske udsendte sig frem i frontlinjen, og Danmark deltog i sin første Nato-mission. Det blev et varsel om en ny tid for de ...

Danmarks krige #12: Afghanistan, Irak, luftkrig og pirater
Danmark bakkede som medlem af Nato-alliancen op om krigen i Afghanistan efter terrorangrebet 11. september 2001. Mere kontroversielt var det, at Danmark på et usikkert grundlag også støttede USAs invasion af Irak i 2003.Dette årtusinds såkaldt aktivistiske udenrigspolitik har budt på et omfattende dansk engagement i klodens konflikter, men det store tab af menneskeliv har siden fået Danmark til at følge USA’s tilbageholdenhed i forhold til tropper på landjorden. I stedet bidrager Danmark i højere grad med k...


Gamle grækere #1: Homer
Omkring 700-tallet f.Kr.Vi ved faktisk ingenting om Homer, og måske har han aldrig eksisteret. Men den episke digte Iliaden og Odysseen, som Homer har fået æren for, dannede bagtæppe for den græske kultur.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Gamle grækere #2: Solon
Ca. 630-560 f.Kr.I den arkaiske tid gik Solon reformamok i Athen og forsøgte at skabe stabilitet i det kaotiske Attika ved blandt andet at udrydde gældsslaveri. Derefter drog han på en lang rejse, som ifølge sagnet bragte ham forbi den stenrige kong Krøsus.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Gamle grækere #3: Xerxes
518-485 f.Kr.Okay, Xerxes var ikke græker, men den persiske konge slog sit navn fast i den græske bevidsthed under perserkrigene, hvor han blandt andet ødelagde Athen. Hans mægtige flåde blev dog slået i slaget ved Salamis, og Xerxes måtte slukøret luske hjem.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....


Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles
Ca. 550-500 f.Kr. og 495-429 f.Kr.Efter Solon havde tyranner styret Athen, men presset fra perserne banede vejen for, at Kleisthenes kunne tage magten. Han indførte et folkestyre med direkte demokrati. Efter ham nåede Athen sin storhedstid under statsmanden Perikles, i det, der ofte kendes som den klassiske periode. Men Den Peloponnesiske Krig mod Sparta og en pestepidemi satte en stopper for de store armbevægelser.Også: Ostrakisme - et smart system, hvor du kan få udvist Bjarne Corydon ved hjælp af pottesk...

Gamle grækere #5: Alkibiades
Ca. 450-404 f.Kr. og 469-399 f.Kr.Perikles’ nevø Alkibiades var en superstjerne i antikkens Athen, men som politiker opførte han sig umådeligt opportunistisk. Han endte med at gå over til fjenden Sparta, og senere flygtede han til Lydien i nutidens Tyrkiet. Han formåede dog at blive leder af Athens flåde, og efter flere sejre blev han Athens mægtigste mand.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Gamle grækere #6: Demosthenes og Filip 2. (og Platon!)
384-322 f.Kr og 382 f.Kr. til 336 f.Kr.I 300-tallet f.Kr. sukkede Athen efter tidligere tiders storhedstid og især én mand, Demosthenes, forsøgte med ivrig politisk virksomhed at styrke Athen over for en ny stormagt, Makedonien, hvor en umådelig hård negl var konge, nemlig Filip 2. Videnskabeligt var Athen dog godt med, især igennem filosoffen Platons nyåbnede filosofiske læreanstalt.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....


Gamle grækere #7: Alexander den Store (og Aristoteles!)
Filip 2. blev efterfulgt af unge Alexander, der fuldstændig kom til at overstråle sin ellers succesrige far. Alexander var makedoner, men havde fået en klassisk græsk uddannelse af Platons elev Aristoteles og opfattede sig selv som græker. Under sine succesrige erobringskrige mod Perserriget nåede han helt til Indien og indvarslede dermed den hellenistiske tidsalders begyndelse.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Gamle grækere #8: Pyrrhus
Kong Pyrrhus forsøgte at sikre græsk dominans i Middelhavsområdet, blandt andet gennem en lang række krige mod opkomlingen Rom. Pyrrhus vandt mange slag, men ingen afgørende, og gav dermed navn til begrebet ’Pyrrhussejr’. Hans regeringstid markerede begyndelsen på enden for Grækenlands status i Middelhavet.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Gamle grækere #9: Videnskabsfolk, filosoffer, historikere
Vild namedropping: Den græske verden var ikke kun en politisk stormagt i Middelhavsområdet, men gjorde sig unikt gældende inden for videnskaberne. I dette afsnit vil flere af de helt store græske videnskabsfolk og filosoffer blive behandlet såsom Pythagoras, Euklid, Archimedes og Sokrates.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....


Gamle grækere #10: Græsk kultur i Rom og eftertiden
Selvom det antikke Grækenlands storhedstid ligger mange år tilbage i tiden, er den græske påvirkning af vore dages samfund stadig massiv. Først var den nye stormagt Rom storforbruger af græsk kultur, og i dag finder man overalt græske spor i den vestlige verden inden for så forskellige områder som arkitektur, kunst, sprog og litteratur.’Gamle grækere’ er en serie fra Politiken Histories podcast Kongerækken....

Reformationen #1: Den unge Luther led for sin tro, men intet var godt nok
Den unge Martin Luther skulle være jurist, men et heftigt tordenvejr fik ham efter sigende til at afbryde sine studier og gå i kloster. Her kæmpede han hårdt for sin fromhed, men efterhånden begyndte han at anse den katolske kirkes begreber om frelse og aflad for overfladiske.I 1517 satte Martin Luther skub i en religiøs revolution, der skulle ændre verden for altid. I denne serie gennemgår Kongerækken Martin Luthers udvikling fra ydmyg munk til oprørsk reformator, skildrer Danmarks reformation og trækker t...

Reformationen #2: Luther gik op imod den mægtige verdenskirke
Luthers kritik af afladshandelen nåede vidt omkring, da den blev oversat og masseproduceret. Kirken i Rom truede med at anklage ham for kætteri, men den tyske munk stod fast og intensiverede blot sine angreb på pavens autoritet. Til sidst stillede en række fyrster sig på hans side, og reformationen gik sin sejrsgang rundt om i Europa. Men hvorfor skulle oprørske bønder ’slås ned som gale hunde’, og hvad hulen er det med Luther og jødedommen?Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte...


Reformationen #3: Danmark blev lutheransk efter blodig borgerkrig
Den kommende danske konge Christian 3. overværede Luther forsvare sine standpunkter og blev vildt imponeret. Da han efter en voldsom borgerkrig kom til magten i Danmark, var reformationen en realitet i hele riget. Det fik vidtrækkende politiske og teologiske konsekvenser.Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet....

Reformationen #4: Reformationen har slået dybe rødder i det danske samfund
Engang fandtes en universalkirke med base i Rom. Reformationen resulterede i et utal forskellige kristne retninger, hvor Danmark fik sin helt egen variant i form af en grundlovsgivet folkekirke. Men hvordan harmonerer en statslig kirke egentlig med Luthers ideer om, at troen er et personligt anliggende mellem den enkelte og Gud?Kongerækkens podcastserie om Reformationen er blevet til med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet....

Kongerækken Appendiks #1: Sagnkonger og Saxo
Kataloget af kongerne før Gorm den Gamle er et festfyrværkeri af usandsynlige vikingehelte, hvor myter, sagn og mere eller mindre faktuelle historiske kilder sammenblandes i én stor højdramatisk pærevælling. Saxo samlede omkring år 1200 hele bundtet i sit imponerende storværk om danernes bedrifter.Vi kan ikke nå rundt om dem alle, men vi tager i særlig grad en svingom med Dan og Angel (9.30 min), Kong Skjold (11.30 min), Rolf Krake (14.55 min), Uffe hin Spage (21.20 min), Frode Fredegod (25.40 min), Harald ...


Kongerækken Appendiks #2: De vrede bisper
I middelalderen var den katolske kirke en enorm magtfaktor, og flere ærkebiskopper som Jakob Erlandsen og Jens Grand stod fast på, at kirken var hævet over kongen. Tag med til danmarksmesterskabet i politisk armlægning à la 1200-tallet.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....

Kongerækken Appendiks #3: Adelsvældet
Tiden mellem reformationen i 1536 og enevældens indførelse i 1660 kaldes populært adelsvældet, fordi rigsrådet i denne periode ofte havde mere at sige end kongen. Blandt de prominente skikkelser fra denne tid finder du store statsmænd, udspekulerede rænkesmede og glubske adelige, som mest var ude på at mele deres egen kage.RETTELSE: Ved ca. 27.30 min siger vi misundeligt, at Sigurd Barrett er på finansloven. Det er ikke sandt. Lyt til berigtigelse i udsendelsens begyndelse.Podcastserien Kongerækken Appendik...

Kongerækken Appendiks #4: Tycho Brahe
Den sagnomspundne videnskabsmand grundlagde den moderne observerende astronomi, men lavede også tvivlsomme horoskoper og alkymi. Han blev via sine opdagelser en international berømthed og opbyggede et af verdens førende forskningscentre på øen Hven i Øresund (indtil han blev offer for den så velkendte danske forskningspolitik).Også: En næseprotese af sølv, et ungdomsoprør og masser af kviksølv.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....


Kongerækken Appendiks #5: Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt
Stemningen ved det danske hof kan dårligt have været ringere end i midten af 1600-tallet, da ægteparret Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt først udmanøvrerede Christian 4. og siden blev Frederik 3.’s dødsfjender.Vi tegner portrættet af to af de mest intrigante og talentfulde skikkelser fra Danmarks historie.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....

Kritik af Kongerækken Appendiks #6
Historiker og Kongerækken-lytter Iben Bjørnsson var ikke imponeret over vores afsnit om Hans Egede og Nordatlanten. Hør hendes kritik her. Lyt også gerne til hendes fine podcast Arktiske Historier.Lyt i denne serie til Kongerækkens nedslag i danmarkshistorien helt fra de tidligste sagnkonger til kvindernes valgret i 1915. Serien udkom i 2016 og blev finansieret via lytternes bidrag....

Kongerækken Appendiks #6: Hans Egede og Nordatlanten
I 1721 rejste den dansk-norske missionær Hans Egede med sin familie til Grønland for at finde de glemte nordboere på Grønland. Han fandt aldrig vikingernes efterkommere (de var nemlig uddøde), men arbejdede i mere end et årti og under utroligt barske vilkår for at udbrede kristendommen til de lokale inuitter.Vi tegner desuden et kort rids af Grønland, Færøerne og Islands historier, som alle tre historisk er tæt knyttet til Danmarks.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidr...


Kongerækken Appendiks #7: Tropekolonierne
Danskerne havde handelskontorer i Indien, slaveforter på Guldkysten i det nuværende Ghana og drev slaveplantager i Dansk-Vestindien. De danske slaver levede et ubeskriveligt kummerligt liv i de indbringende caribiske sukkerplantager, mens ejerne byggede store palæer i København.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....

Kongerækken Appendiks #8: Danmarks fald
Sidst i 1700-tallet gik det strygende for helstaten bestående af kongeriget Danmark, Norge, hertugdømmerne, Nordatlanten og de oversøiske kolonier. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark dog trukket ind i de europæiske krige, og de blev begyndelsen til enden for mange årtiers neutralitet. En sand tsunami af katastrofer rejste sig over helstaten.Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....

Kongerækken Appendiks #9: Estrup og forfatningskampen
I kølvandet på katastrofen i 1864 satte højremanden J.B.S. Estrup sig hårdt på magten, og Venstre blev trods flertal i Folketinget holdt uden for indflydelse. Det udviklede sig til en voldsom forfatningskamp, hvor Estrup gav offentligt ansatte mundkurv på, smed politiske modstandere i fængsel og hyrede sit eget tæskeholds-politikorps. Spørgsmålet er: Var Danmark et diktatur sidst i 1800-tallet?Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....


Kongerækken Appendiks #10: Kvinders valgret
»Efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen«.Sådan argumenterede landstingsmedlemmet Carl Ploug i 1888 imod kvinders politiske valgret. Piben skulle siden få en anden lyd. Kvinder som Matilde Bajer, Marie Christensen og Elna Munch kæmpede på tværs af sociale og politiske skel for kvinders rettigheder, og i 1915 lykkedes det at få udvidet den politiske valgret til også at inkludere de syv F’e...

Kongerækken Appendiks #11: Frederiksborg Slot
Vores dejlige samarbejdspartnere på Det Nationalhistoriske Museum gav et generøst bidrag til vores crowdfundingkampagne. Vi kvitterer med en udsendelse om Frederiksborg Slots spændende historie fra adelsbolig til lystslot til fyrsteresidens til ruinhob til museum. Lyt med!Podcastserien Kongerækken Appendiks er blevet finansieret via lytternes bidrag....

Kongerækken #1: Gorm den Gamle
Gorm regnes for at være det danske kongehus’ stamfader og kongeriget Danmarks første konge, hvor vi nogenlunde præcist kan fastsætte regeringsperioden. Men hvad vides derudover egentlig om den person, der meget langt ude er i familie med vor nuværende dronning Margrethe 2., og kan man med god ret kalde ham for konge i moderne forstand? Lyt med!...


Kongerækken #2: Harald Blåtand
Harald Blåtand samlede og kristnede både Danmark og Norge. Sådan lyder det i hvert fald pralende på den store Jellingesten. Om dette er fuldstændig retvisende, kan diskuteres, men en ting er sikkert: Der var i hvert fald en særdeles aktiv byggevirksomhed i kongeriget på Haralds tid. Deriblandt en bro så lang, at der skulle gå næsten tusind år, før Danmark fik en, der var længere....

Kongerækken #3: Svend Tveskæg
Svend Tveskæg var en rigtig viking, der tilbragte mere tid i udlandet end hjemme i kongeriget. Brutal har han i hvert fald været, og både faderen Harald Blåtand samt englændere og nordmænd blev fejet af banen, indtil en pludselig død satte en stopper for Svends stormagtsdrømme....

Kongerækken #4: Harald 2. og Knud den Store
Harald 2. passede Danmark, mens Knud den Store gik i gang med at generobre England. Knuds rival var Edmund Jernside, og han endte sine dage i forbindelse med en skæbnesvanger tur på toilettet. Sådan siger legenden i hvert fald....


Kongerækken #5: Hardeknud og Magnus den Gode
Hardeknud følte sig snydt for den engelske trone af sin halvbror Harald Harefod, så da han endelig vandt magten derovre, skændede han sin Haralds lig og smed det i Themsen. Da Hardeknud døde, måtte norske Kong Magnus den Gode træde til for at redde danskerne fra de evindelige vendere, som truede fra syd....

Kongerækken #6: Svend Estridsen
Efter norske Magnus den Gode kom slægten fra Jelling med stort besvær tilbage på tronen i skikkelse af Svend Estridsen. Nordmændene havde dog ikke mistet deres interesse for Danmark og plyndrede løs i Jylland. Svend red dog stormen af, udbyggede samarbejdet med kirken og lavede en hulens masse børn. Og så kunne han læse!...

Kongerækken #7: Harald Hen og Knud den Hellige
Harald 3. Hen vandt kongevalget på bekostning af broderen Knud. Han lader til at have været en flink fyr, som for eksempel lod folket jage i skovene. Da Knud endelig kom til, fik han ikke lov til at varme tronen længe, før han fremkaldte et oprør i befolkningen og blev myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense. Den begivenhed førte til hans helgenkåring, og han er derfor kendt som Knud den Hellige....


Kongerækken #8: Oluf Hunger og Erik Ejegod
Oluf var den tredje af Svend Estridsens sønner, som blev konge. Hans lidet flatterende tilnavn skyldes, at han regerede i en tid med en hungersnød så slem, at han ifølge Saxo selv måtte undvære sin julemad. Da Oluf dør i 1095, tog Erik Ejegod over. Han fik helgenkåret Knud den Hellige, gjorde Danmark til et selvstændigt ærkebispedømme og skaffede nordboere fri bar i Italien....

Kongerækken #9: Kong Niels
Niels var den sidste og længstsiddende konge blandt Estridsen-sønnerne. Det gik fint i 25 år, men da Niels’ søn, Magnus den Stærke, kløvede hovedet på sin rival, kongsemnet Knud Lavard, blev landet drevet ud i en blodig borgerkrig, som skulle blive fatal for både Niels og sønnike....

Kongerækken #10: Erik Emune
Selvom Erik Emunes navn betyder ’den mindeværdige’, er han alligevel gået godt og grundigt i glemmebogen. Det er synd, for Eriks korte regeringstid var ganske dramatisk. I Roskildekrøniken betegnes han som en ’rex tyrannus’, og han halshuggede da også politiske modstandere og brændte Oslo ned til grunden. En jysk stormand med det mystiske navn Sorte Plov så sig dog gal på Erik, og det blev skæbnesvangert....


Kongerækken #11: Erik Lam
Erik Lam bliver nærmest fremstillet som en parentes i kongerækken. Han blev efter sigende kun valgt til konge, fordi mere oplagte kongsemner endnu ikke var gamle nok, og hans regeringstid blev ikke særligt lang. Dog er Erik Lam faktisk en helt unik dansk konge og hvorfor, kan du høre dette afsnit Kongerækken....

Kongerækken #12: Svend, Knud og Valdemar
Da Erik Lam abdicerede i 1146, stod tre kandidater på spring for at tage kongemagten: Svend, Knud og Valdemar indledte 11 års bitter strid om tronen, som kulminerede med blodgildet i Roskilde og slaget på Grathe Hede nær Viborg....

Kongerækken #13: Valdemar den Store
Sejrherren fra slaget på Grathe Hede blev i 1157 enekonge i et, mildt sagt, udfordret kongerige. Venderne hærgede, nord- og stormænd konspirerede, og den tyske kejser gjorde Danmark til sit len og Valdemar til vasalkonge.I løbet af sin lange regeringstid fik Valdemar dog sammen med fosterbroderen Absalon vendt skuden og satte sig for endegyldigt at gøre kål på de gudløse vendere på Rügen....


Kongerækken #14: Knud 4.
Knud blev allerede som barn hyldet som Valdemars efterfølger, og dermed var der for en gangs skyld styr på arvefølgen i middelalderens Danmark. Med hjælp fra ærkebisp Absalon videreførte Knud arbejdet med at udvide kongens territorium i Østersøen.Den tysk-romerske kejser ønskede dog at fastholde Danmark som sit len, og pludselig måtte den danske konge forholde sig til sabelraslen fra syd....

Kongerækken #15: Valdemar Sejr
Valdemars regeringsperiode begyndte forrygende med militære sejre, heldige alliancer og et flag, som (efter sigende) kom dalende ned fra himlen.Men en dramatisk kidnapning på Lyø i 1223 satte en stopper for Valdemars optur, og herfra gik det tilbage for kongens magt syd for Danmark. Valdemar gik herefter over til at lave lovgivningsarbejde, hvilket udmøntede sig i Jyske Lov.Også: En smuk portugisisk dronning og en fatal vådeskudsulykke....

Kongerækken #16: Erik Plovpenning
Erik Plovpenning havde som barn været gidsel samt kandidat til den tysk-romerske kejsertrone og skulle som konge løfte en tung arv efter sin far, Valdemar Sejr. En strid med lillebroderen Abel resulterede i åben krig om tronen og kulminerede med danmarkshistoriens måske mest berømte brodermord....


Kongerækken #17: Abel
Rollen som skurk og brodermorder klæber (berettiget) til kong Abels navn, men, nøgternt anskuet, skete mange fine ting i løbet af hans halvandet år på tronen. I hvert fald havde han et fint samarbejde med kirken og skabte bedre vilkår for samhandel med udlandet.Selvom Abel fik kongerækkens korteste regeringstid, kaster han en skygge langt frem i historien og er et grundlag for den dansk-tyske konflikt i spørgsmålet om Slesvig.Også: En frisisk pil og en kidnappende ærkebisp i Köln....

Kongerækken #18: Christoffer 1.
Christoffer nød godt af sine ældre brødres konflikter og vandt sig tronen i stedet for den retmæssige arving, Abels søn Valdemar. Christoffer forsøgte at styrke sin (tvivlsomme) kongelige legitimitet ved hjælp af list og rænkespil, men døjede i stedet med oprørske bønder, intrigante naboer samt en fuldstændig uregerlig biskop ved navn Jakob Erlandsen....

Kongerækken #19: Erik Klipping
Erik er særlig kendt for det sagnomspundne mord i Finderup Lade, danmarkshistoriens måske mest berømte drab. Men hele Eriks regeringstid er en guldgrube af drama med den legendariske dronning Margrete Sprænghest, den uregerlige ærkebisp Jakob Erlandsen og den tiltagende konflikt med Danmarks adel.Også: 56 brutale knivstik og et muligt armbrøstpilsdrab på Rügen....


Kongerækken #20: Erik Menved
Barnekongen Erik Menved fik straks ballade med den norske konge Erik Præstehader og de fredløse, som var blevet dømt for mordet i Finderup Lade. De hærgede Danmark og fik støtte fra ærkebispen, den mildt sagt kongekritiske Jens Grand. Samtidig opstår en bitter strid mellem kongen og hans lillebror Christoffer, mens Erik forsøger at genoprette det gamle østersøimperium fra valdemarstiden.Også: Landsdækkende interdikt og penge, der fosser ud af statskassen....

Kongerækken #21: Christoffer 2.
Christoffer overtog tronen fra sin barnløse bror, men på enormt hårde betingelser. For eksempel skulle han overtage Erik Menveds enorme gæld og spørge adelen om lov til at indføre nye love.De mange gældsposter tvang Christoffer i knæ, og udenlandske panthavere gjorde sit indtog i Danmark anført af to holstenske grever. Dermed var de indledende øvelser til den kongeløse tid begyndt.Ved sin død regerede kongen ikke over andet end et hus i Sakskøbing....

Kongerækken #22: Valdemar 3. og den kongeløse tid
Da Christoffer 2. blev afsat, fik Den Kullede Greve indsat den 10-årige Valdemar 3. som umyndig barnekonge. Det blev en kort regeringstid uden indflydelse, og efter Christoffers korte comeback stod Danmark fra 1332 uden konge i otte år.Uden regent blev Danmark efterhånden præget af uro og sørøveri, og den kongeløse tid fik en dramatisk afslutning, da lavadelsmanden Niels Ebbesen med 47 mand sneg sig ind på Den Kullede Greve, som lå i sin seng i Randers....


Kongerækken #23: Valdemar Atterdag
Junker Valdemar blev regent, da den danske kongeslægt kom tilbage på den danske trone i 1340. Hans lange regeringstid blev præget af et langt, sejt arbejde med at tilbagebetale gæld og generobre fæstninger fra genstridige borgherrer.Valdemars brutale fremfærd over for sine fjender gjorde ham til en trussel for Hansaforbundet, som sendte en hær af sted mod Danmark. I den konflikt vaklede tronen under den danske konge, og han måtte ty til al sin politiske list.Også: Den sorte død og en skræppende guldgås på t...

Kongerækken #24: Margrete 1.
Nok er hendes flotte titel lidt af en efterrationalisering, og ganske vist regerede hun på vegne af andre, men Margrete 1. er ubestridt den vigtigste kvindeskikkelse i dansk middelalder og muligvis den dygtigste magtstrateg, der nogensinde har bestridt den danske trone.Som formynder for barnekongerne Oluf 2. og Erik af Pommern fik hun via list og forhandling (og forbløffende lidt krig) magten i hele Skandinavien og grundlagde Kalmarunionen, et rigsforbund mellem Danmark, Norge og Sverige....

Kongerækken #25: Erik af Pommern
Bugislav fra Pommern fik navneforandring og blev sendt til Danmark for at blive fostersøn for Margrete 1. Da hun døde i 1412, stod han tilbage som en Europas mægtigste fyrster med den enorme Kalmarunion som sit domæne.Men kunne han løfte den tunge arv efter mægtige Margrete? Det skulle vise sig at være svært at holde styr på vrangvillige svenskere mod øst og krigeriske holstenere mod syd.Også: Piratliv på Gotland og København som residensby....


Kongerækken #26: Christoffer af Bayern
Da Erik af Pommern havde udspillet sin rolle i 1440, fandt rigsrådet en bondeoprørs-nedkæmpningsekspert i skikkelse af Christoffer af Bayern. Især Vendsyssel var på den anden ende på grund af utilfredse bønder, men via list og vold fik han skabt fred i Danmark og blev udråbt som ærkekonge (den eneste af sin slags i Danmarks historie).Christoffer fik genoprettet Kalmarunionen, men måtte give de enkelte landes rigsråd store indrømmelser, hvilket var en svækkelse for den tidligere så suveræne kongemagt. Samtid...

Kongerækken #27: Christian 1.
Den første Oldenborger på tronen herskede over et stort område, men led hele sin regeringstid under en ufattelig dårlig økonomi og et elendigt forhold til Sverige, hvilket blandt andet kostede ham et par tænder.En tur til Italien og et nyåbnet universitet i København blev det dog også til i Christians begivenhedsrige liv.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #28: Kong Hans
Kong Hans måtte dele Slesvig og Holsten med sin lillebror Frederik, men fik tilranet sig Sverige, da han slog Sten Sture den Ældres bondehær i 1497. Fuld af tro på egne evner sendte han en tungt udrustet lejehær ud i det vintervåde Ditmarsken. Det skulle vise sig at være en enormt dårlig idé.Også: Gribshunden på bundet af havet og en elskerinde ved navn Jernskæg.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Kongerækken #29: Christian 2.
Han sad blot ti år på tronen, men overgår de fleste regenter i brutal magtudøvelse, romantiske kærlighedsforhold og prestigefyldte alliancer. Christian 2. vandt det hele og tabte alt, da Sverige vendte sig imod ham efter det stockholmske blodbad.Også: Et møde med Martin Luther og Mor Sigbrit som finansminister.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #30: Frederik 1.
Frederik tog fusen på sin nevø Christian 2. og blev konge over Danmark. Han er blevet betegnet som doven, men var i virkeligheden nok nærmere bare snu og henholdende. På trods af umanerligt svære arbejdsbetingelser og et stærkt rigsråd fik han ofte sin vilje, og han bidrog til, at den katolske kirke i Danmark begyndte at slå sprækker.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #31: Christian 3.
Rigsrådet forhalede i 1533 kroningen af hertug Christian, fordi han var protestant. Det skulle de aldrig have gjort, for det udløste Grevens Fejde - en kæmpe borgerkrig, som inkluderede danmarkshistoriens største bondeoprør, anført af Skipper Clement. Tre år senere var vejen banet for reformationen, og Danmark blev lutheransk.Også: Massakre i Aalborg og en landgang i Skovshoved.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Kongerækken #32: Frederik 2.
Frederik 2. er blevet betegnet som en knold på grund af sin ordblindhed og festabe-tendenser. Dog var han en dygtig konge med en bugnende skattekiste, som gav ham mulighed for gavmildt at støtte kunst og videnskab. Han fik desuden taget hævn over ditmarskerne, men han fik sin sag for i den brutale kamp mod Sverige under den Den Nordiske Syvårskrig.Også: Tycho Brahe og bristet ungdomskærlighed.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #33: Christian 4.
Danmarks mest berømte konge startede på toppen, men 30-års-krigen, svensk vrede og indenrigspolitisk fnidder endte med at dominere hans regeringstid. Han byggede mange af Danmarks flotteste bygningsværker, men gjorde også landet til en europæisk andenrangsstat.Også: Et springvand med vin og en frelsende løve fra nord.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #34: Frederik 3.
Frederik fik sin sag for i to krige mod den nærmest uovervindelige svenske hær, som med kong Karl Gustav i spidsen en iskold vinter gik over isen for endegyldigt at udradere det engang så stærke Danmark. Dårlige odds for den danske konge, men alligevel endte Frederik som enevældig fyrste.Også: Tabet af Skåne, Halland og Blekinge samt superskurken Corfitz Ulfeldt.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Kongerækken #35: Christian 5.
Som enevældig konge skulle Christian ikke kæmpe med det besværlige rigsråd, men han var dybt afhængig af rådgivere som rigskansleren Griffenfeld, som i al hemmelighed førte sin egen udenrigspolitik.Under den blodige Skånske Krig nåede den dansk-svenske vold hidtil uanede højder, og selvom danskerne fik erobret det meste af Skåne, tabte de det hele igen under de efterfølgende fredsforhandlinger.Også: Niels Juel triumferer til søs, og kongen får et spark af en hjort.Afsnittet er produceret i samarbejde med De...

Kongerækken #36: Frederik 4.
Frederik fyrede den af med damer og maskebal, men blev en hårdtarbejdende regent, da han tog over efter sin far i 1699. Krige mod Sverige kom (som vanligt) til at præge kongens dagsorden, men senere i livet fik han ro til at beskæftige sig med religiøse spørgsmål, hvilket satte sit præg på den førte politik.Også: Tordenskiold zlatanerer svenskerne, og Frederik indfører nærdiktatur.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #37: Christian 6.
Christian 6. var en indesluttet og dybt religiøs person, der som den første regent i kongerækken holdt Danmark ude af krig. Til gengæld indførte han en række sociale institutioner og hævede, gennem konfirmationen, folkets uddannelsesniveau betragteligt. Alligevel var han upopulær blandt folket på grund af sin sky facon og livsforjagende pietisme.Også: Christiansborg bygges, og stavnsbåndet tynger bønderne.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Kongerækken #38: Frederik 5.
Frederik var en liderlig drukkenbolt, der ikke interesserede sig for politik. Alligevel var han en populær regent på grund af sin åbne og jævne facon, der stod i skarp kontrast til faderens. I kongens fravær påtog dygtige folk fra Tyskland sig at lede landet. De undgik med nød og næppe krig, og økonomien blomstrede, til gavn for samfundets elite.Også: 100.000 slaver i Dansk-Vestindien og en hundedyr rytterstatue på Amalienborg.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederi...

Kongerækken #39: Christian 7.
Historien om Christian er en trist omgang. Han mistede sin mor som lille, faderen var en fraværende alkoholiker, og hans opdrager var decideret sadist. Der er ikke så meget at sige til, at Christian er kendt som den gale konge og oplevede at være statist til tre statskup i løbet af sine 42 år som magtløs konge.Også: Struensee og Caroline Mathilde fletter fingre, og Christiansborg futter af.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #40: Frederik 6.
Frederik var som kronprins ude i kulden, men gennemførte under kaotiske omstændigheder et statskup i 1784, og han styrede derefter landet helt indtil sin død i 1839. Englandskrigene blev en katastrofe for Danmark, som gik fallit og mistede Norge, men fra asken rejste sig et væld af store kulturpersonligheder som Kierkegaard, H.C. Ørsted og H.C. Andersen.Også: Danmarkshistoriens mærkeligste slåskamp og hård statslig censur.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksbor...


Kongerækken #41: Christian 8.
Enevældens sidste konge havde travlt med at holde sammen på helstaten og slippe uden om de demokratiske kræfter i samfundet. Lige lidt hjalp det: Da Christian døde (af stupide årsager), var det sønderjyske spørgsmål mere sprængfarligt end nogensinde.Også: Vildt progressiv norsk forfatning og fræk fransk musiklærer.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #42: Frederik 7.
To koner forlod den lunefulde og umodne Frederik, inden den jævne Grevinde Danner fik sat skik på ham. Da han blev konge i 1848, fik de borgerlige gennemtrumfet grundloven og indført delvist demokrati i Danmark. Forfatningsændringen blev dog for de tysksindede i hertugdømmerne en anledning til at forsøge en løsrivelse, og dermed var Treårskrigen en realitet.Også: Julestue for undersåtter på kongeslottet og udgravninger i Jelling.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frede...

Kongerækken #43: Christian 9.
Da Oldenborg-slægten uddøde i 1863, indkaldtes Christian af Glücksborg til kongeembedet. I begyndelsen var han temmelig upopulær på grund af sin tykke tyske accent, og det hjalp heller ikke på hans popularitet, at han støttede Estrup-regeringen, som efterhånden udviklede sig til et reelt diktatur.Siden steg Christians gunst i befolkningen, og han blev kendt som hele Europas svigerfar, da hans børn blev giftet ind i de fineste europæiske kongehuse.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoris...


Kongerækken #44: Frederik 8.
Den evige kronprins Frederik stod på alle måder i modsætning til sin far med sit liberale og demokratiske sindelag. Da han blev konge i 1906, klinkede han skårene med Venstre og accepterede den radikale regerings pacifistiske politik, selvom han var lodret uenig. Det blev dog ikke til mange år på tronen for Frederik, hvis søn Carl blev konge før ham.Også: En kæmpe svindler og redaktionelle uoverensstemmelser hos Kongerækken.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksb...

Kongerækken #45: Christian 10.
Christian havde svært ved at holde fingrene fra folkestyret og udløste i 1920 Påskekrisen, som nok er det tætteste Danmark har været på revolution. Alligevel blev han i forbindelse med genforeningen og under besættelsestiden et stærkt samlende symbol for folket.Også: En rasende Hitler og Danmarks længst siddende statsminister.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....

Kongerækken #46: Frederik 9.
Frederik levede en lang og festlig ungkarletilværelse, mens han gjorde karriere hos Søværnet. Som regent kørte han en uformel stil, som flugtede godt med hans image som jævn sømandskonge.Også: Telegramkrise og tattoos i Life Magazine.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....


Kongerækken #47: Margrethe 2.
Danmarks første rigtige kvindelige regent er enormt populær blandt danskerne, selvom kongehuset efterhånden er blevet en eksotisk anakronisme. Mens samfundet har udviklet sig drastisk, sidder Margrethe 2. som et disciplineret nationalt samlingspunkt uden den mindste politiske indflydelse.Også: 112 millioner i apanage og nul fravær i gymnasiet.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot....